Panorama view over fjeldene med Tanahorn i ryggen…

Siden sidst jeg skrev noget på denne blog, har jeg været på fjeldvandring på Tanahorn, hvilket er en smuk tur på i alt 8 km fra start til slut over elve og langs dyreveksler og lige fra smuk natur og til gold stenørken på det sidste stykke ud til selve Tanahorn. For dem, der ikke lige kender Tanahorn, kan jeg nævne at det er et fjeld som ligger knap 300 meter over havets overflade mellem Barentshavet og Tanahorn med noget af den flotteste udsigt ud over nabofjeldene til Kjølnes Fyr ude ved Barentshavet. Ude på selve spidsen ligger der en varde, hvor dem, der har mod til at kravle derud, kan skrive i en gæstebog. Selve varden er rejst af samerne, der tidligere har brugt stedet som offerplads. Derud kom jeg aldrig, ikke fordi jeg ikke havde lysten til det, men vinden deroppe begyndte at skubbe mig sidelæns. Og så skulle jeg lige pludselig ikke længere…

Vejret og udsigten nydes i fulde drag på toppen af Tanahorn…

Er der nogen, som er med på en sneboldkamp?

For uden fjeldvandring har vi været i Molvik, der er en vig ved Tanafjord og på en snebræ langs vejen mellem Molvik og der, hvor vi startede vandreturen ud til Tanahorn. Og så har jeg set bevis på, at Peter Plys og hans venner altså bor her i nærheden af Berlevåg. I hvert fald er der nogen morsomme nordmænd, som har valgt at sætte et skilt op med henvisning til 100 meter skoven ude ved noget skov ved Molvik.

Panorama view over Molvik…

Her bor Peter Plys eller…

Ud over oplevelserne, har jeg også leget rigtig turist og fået købt nogle forskellige ting, der har med området omkring Berlevåg at gøre. Dem, der kan huske det, vil nikke genkendende til Berlevåg Mannskor, der blandt andet har medvirket på Roskilde Festival tilbage i 2004 og blev på det nærmeste kult i Norge, da koret, som består af ganske almindelige mennesker, medvirkede i en dokumentarfilm under titlen “Heftig og begeistret”. Og de eneste ikke fik noget ud af det rent økonomisk, var lige præcis selve koret. Her har jeg købt CD’en med musikken fra filmen og nogle krus fremstillet af min fars kusine, Grethe, der forstiller en Kongekrabbe og en tetrapode ude fra havnen.

Når vi med M/S Midnatssol i aften vender snuden sydover, venter en tur til Nordkapp i morgen, hvor vi skal op allerede klokken fem for at være klar til selve turen, der starter på kajen i Honningsvåg klokken seks.

Ude på selve havet var vejret i forhold til i Danmark, ganske fortrimmelig. Der har været høj himmel og solskin alle dagene og ikke noget der minder det mindste om regn.

Efter jeg havde fået de første fisk på krogen, ville min far også gerne prøve. Han har faktisk ikke fisket med stang de sidste 28 år efter han kom til at smide sig selv og min fiskestang i vandet ude bag B&W ude på Refshaleøen. Og han havde i den grad grund til at være stolt som en pave, da han både fik sej, torsk og en enkelt havkat på krogen.

Og jeg selv? Jamen, jeg fik halet et par store torsk af 4 kg stykket på krogen…

3 gråmåger slapper af på rælingen…

Og, når man alligevel er ude på havet og i dette tilfælde 5 sømil ude fra kysten, kan man lige så godt prøve at fange nogle fisk, hvilket resulterede i 30 kg. fisk fanget på stang fordelt over 4 timer. Hovedsagligt bestod fangsten i torsk, hvor jeg fik den største på 3.5 kg og lidt sej.

Siden sent tirsdag aften har jeg befundet mig i byen Berlevåg, som befinder sig små 2000 km fra Nordpolen. Selve byen ligger ud til Berentshavet, som enhver fisker her i byen har megen respekt for. Faktisk er det sådan, at bølgerne heroppe har så megen kraft, at de sagtens kan flytte de tetrapoder, som er bygget langs ydermolerne ud mod havet, der vejer mellem 15 og 25 tons – stykket. Indbyggerne i byen har brugt et par generationer til at få bygget havnen færdig (ca. 100 år), kun afbrudt af vinter, storme og 2 verdenskrige. Og det er uden at nogen som helst er blevet skadet alvorligt eller dræbt under arbejdet.

Det med tetrapoderne er dog en nyere opfindelse, som opfundet af nogle franskmænd og deres erfaringer blev brugt til byggeriet for ca. 40 år siden, mens starten på molebyggeriet altså startede ca. 60 år før det. Og i 1976 stod molerne så langt om længe færdigt.

Selve byen Berlevåg består af 1100 sjæle, hvoraf nogle er fra Danmark (min familie), Rusland og fra Schweiz. Og resten er nordmænd.

Bunden af Trollfjord. Læg mærke til, hvor stille vandet er…

Her passerer vi Polarcirklen kl. 07.11.15 d. 15. juni 2007.

Siden min sidste post har jeg både oplevet at passere Polarcirklen med M/S Nordnorge (det skib som sejlede os nord- og østpå) i retning mod Kirkenes, der er endestation for Hurtigruten, at blive døbt af Kong Neptun ombord på skibet (det er en gestus, som kun passagerer, der har været ombord fra starten i Bergen, oplever), besøge et vildmarkscenter i Tromsø og se mere end 150 Huskeyhunde, være inde i fjorden Trollfjord (hvor Hurtigrutens skibe kun kan komme ind, hvis vandet på fjordene er mere end blikstille) og selvfølgelig opleve midnatssolen. Oven i det har jeg efterhånden fået taget en stak billeder (700 stk.) og filmet stort set hver dag.

Midnatssolen set fra M/S Nordnorge

I dag skal jeg ud og sejle med min fars kusines mand ombord på den båd, som han sejler med sammen med de kunder, som betaler for at komme ud og fiske med med. Det giver nok muligheden for at få fisket lidt og måske opleve dyrelivet ude på åben hav, hvor vi kan møde søpapegøjer, måger og måske en spækhugger.

Her er den foerste post fra landet oppe mod nord. De foerste 24 timer fra Koebenhavn og indtil nu, hvor vi befinder os paa vej ind i Geirangerfjorden mellem Aalesund og Geiranger, er gaaet rigtig godt. Selve flyveturen gik godt og vejret i 6 kms hoejde var helt fantastisk hele vejen til Bergen. Mange vil maaske paastaa, at det regner tit og ofte i Bergen, hvor man kan koebe paraplyer i saakaldte paraplyautomater, men det maerkede vi altsaa intet til…

Ved ankomsten til lufthavnen Bergen var Hurtigruten allerede klar til at tage imod os ved hjaelp af en bagageservice i ankomsthallen, saa vi ikke selv skulle slaebe paa kufferterne fra lufthavnen og de knap 20 km ind til selve byen.

Maden og servicen har indtil nu vaeret topdollar for at bruge en frase fra en reklame paa TV. Tilgengaeld er det pt. ikke muligt at smide nogle billeder ind paa bloggen foer om nogle dage, naar vi er ankommet til Berlevaag, som er maalet for den norlige del af rejsen. Som det kan laese, er der internet ombord paa MS Nordnorge, men det er skibets egne computere jeg brugere og ikke min egen medbragte computer. Det betyder ogsaa, at I bliver snydt for en masse fantastiske billeder af naturen, som bedst nydes med egne oejne, men som jeg ogsaa vil dele med jer andre. Samtid er det ogsaa grunden til, at jeg ikke bruger danske bogstaver, hvis nogen skulle undre sig over mangel paa det.

I morgen ankommer vi til Trondheim, hvor skibet vil vaere i 4 timer, foer det sejler videre. Der bliver der mulighed for at komme fra borde og gaa rundt paa land. Det bliver lidt skoent, da skibet har gynget godt i nat, hvor det var en tur ud paa aabent hav mellem Bergen og Floroe. Bare rolig, jeg er ikke blevet soesyg af en smugle soegang…

Da Inetnettet er dyrt i brug paa en sattelitforbindelse, vil jeg foerst skrive igen, naar vi er i Berlevaag…